www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap

Oplev Sydhavnens forandring fra industrihavn til en ny bydel med moderne arkitektur. Herfra går turen via den gamle Sluse, rækken af levende gamle bådeklubber, naturområdet Tippen, kolonihaverne, kulturhuset Karens Minde og slutter i Sydhavnens gamle arbejderkvarter.

På turen hører du om hvornår Teglholmen og Sluseholmen blev anlagt, om havnen og holmenes industrivirksomheder gennem tiderne. Du ser resultaterne af Københavns moderne byplanlægning og passerer Sydhavnens charmerende og mindre planlagte havneområder. Du hører fuglesang når turen snor sig gennem den tidligere skrotplads Tippen, som i dag er en naturperle med et usædvanligt rigt plante- og dyrerige. Og vi træder forbi kulturhuset Karens Minde og gennem Sydhavnens lokale strøggader.

Mødested: Teglholmsbroen, Teglholmens Sydkaj
Slutsted: Ved Anker Jørgensens bolig ved Sydhavns Plads (Borgbjergsvej 1).

Datoer
Søndag d. 12. juni med Annemarie Holm
Søndag d. 19. juni med Harry Ottosen
Lørdag d. 16. juli med Annemarie Holm
Søndag d.  7. august med Harry Ottosen
Søndag d. 11. september med Annemarie Holm

Alle turene starter kl. 13 og varer ca. to timer.
De er gratis og tilmelding er ikke nødvendig, men der er maksimum plads til 35 deltagere.

Du kan også selv gå på opdagelse på Vesterbro og i Kgs. Enghave med audioguides, som du finder her.