www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Høstpicnic på Tippen den 24. september
UDGIVET aug 2017 11

Når æblerne er modne og efterårssolen skinner over Sydhavnen, er det endnu engang tid til at samles til årets høstpicnic ved Naturskolen på Tippen. Sæt kryds i kalenderen den 24. september kl. 10-15!

Lær lidt mere om Tippen

Karens Minde Kulturhus er mødestedet for dig, der vil med på tur fra kl. 10. Begynd din søndag på Tippen med lokale guider der fortæller om Tippen – en historisk tur, en plantetur og en tur kun for børn.

Byg, most, skab, ælt, bag og rid

De mangfoldige aktiviteter ved Naturskolen folder sig ud mellem kl. 12-15. Her vil frivillige og lokale aktører og ildsjæle hjælpe dig med at mele korn og bage brød, moste æblemost, karte uld og hvad vi ellers har i støbeskeen til dagen.

Ved siden af Naturskolen ligger bigården, hvor biavlerne kan fortælle dig om biernes hemmelige liv og lader dig smage på den lokale honning. Det svirrer også med insekter i insekthotellet, som SydhavnsCompagniet bygger videre på og så får vi også besøg af en kok, der vil tilberede insekter for dem der tør at smage på de knasende smagsprøver.

Vi opdaterer programmet på hjemmesiden og på facebook. Læs mere og hold dig orienteret på facebook

Høstpicnic på Tippen den 24. september

Vi glæder os til at se dig til en dag, hvor vi fejrer naturens mangfoldighed fra kl. 10-15 – det er helt og aldeles gratis at deltage. Mødested ved Karens Minde Kulturhus kl. 10 til guidede ture og aktiviteter ved Naturskolen ved Fragtvej fra kl. 12-15. Husk varmt tøj, krus eller flasker til most og madpakke.

Høstpicnic arrangeres af partnerskabet Tippen Syder med Kgs. Enghave Lokaludvalg som tovholder.

Billeder fra sidste års høstpicnic.


Skriv en Kommentar