www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Naturplejedage på Tippen 2018
UDGIVET mar 2018 14

Naturplejegruppen består af lokale entusiaster, der mødes nogle gange i løbet af året for at give Tippens natur en kærlig hånd. Du kan også være med til at passe på Tippen på fire datoer i løbet af året sammen med Naturplejegruppen og Kgs. Enghave Lokaludvalg.

Tippen er Københavns vilde baghave og her kan du forsvinde i det høje græs, møde får og lamaer, blive blæst omkuld, plukke æbler og havtorn og lade dig omkranse af vild natur. Det er vidunderligt og værd at bevare! Vi mødes ved Naturskolen ved Fragtvej 9. (Mellem STARK og gangbroen over jernbanen fra Thomas Koppels Alle)Naturplejen på Tippen har til formål at bevare og forbedre områdets særegne naturlandskab og understøtte biodiversiteten.

På grund af ændringer mht. øget areal med får vil Naturplejegruppen i 2018 fokusere på at indsamle affald og rydde ud i bestanden af de tjørn, vi forventer fårene ikke kan få bugt med.

22. april – National affaldsindsamling

29. april – Arbejde med at tynde ud i bestanden af tjørn

13. maj – Arbejde med at tynde ud i bestanden af tjørn

30. sep  – Affaldsindsamling

Tid alle fire dage: kl. 10-13
Mødested: Vi mødes ved Naturskolen ved Fragtvej 9. (Mellem STARK og gangbroen over jernbanen fra Thomas Koppels Alle)
Arrangør: Naturplejegruppen Tippen og Kgs. Enghave Lokaludvalg
Kontakt: Esther Kristensen, kristensen.esther@gmail.com
Tilmelding: Tilmelding ikke nødvendig

Arbejde med at tynde ud i bestanden af tjørn:

Tjørnen er én af de arter der er i stor fremkomst på Tippen. For at bevare nogle åbne områder, bruger vi dagen på at grave helt små til mellemstore tjørn op med spader eller beskære dem med ørnenæb eller sav. Det er tilfredsstillende og hyggeligt arbejde, helt i dit eget tempo.

Vi vil have handsker og redskaber klar.

Affaldsindsamling:

Sydhavnstippen er desværre plaget af en betydelig mængde affald. I år vil vi gerne gøre en ekstra indsats for at komme dette til livs, hvorfor vi arrangerer to affaldsindsamlinger.

Vi vil have handsker, poser og snappere klar.

 

 


Skriv en Kommentar