www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Badestrand i Valbyparken rykker tættere på
UDGIVET maj 2018 25

Man skal være forsigtig med at hoppe i badetøjet i Valbyparken, for badestranden har pga. forurening været mange år undervejs. Men et et lille håb vokser nu frem.

På mandag skal Teknik- og Miljøudvalget på rådhuset beslutte, om de vil:

  •  Godkende strandprojektet
  •  Tage imod en donation fra R98 på 28 mio. til anlæg af stranden
  •  Frigive de første anlægsmidler til badestranden
  • Og hvis de gør det – og hvis Borgerrepræsentationen er enig i beslutningen – går anlægget af stranden i gang i 2019!

 

Lige nu er vandet for beskidt til badning, men hvis Københavns Kommune, HOFOR og omegnskommunerne fortsætter deres spildevandstiltag, burde vandet kunne opfylde kravene til badevand i 2021.

Læs dagsordenspunkt på Teknik- og Miljøforvaltningens dagsorden


2 Kommentarer

  1. Søren Hvalkof siger:

    Jeg håber ikke dette initiativ fører til at Tivolisering af Valbyparken. De trafik og parkeringsproblemer badestranden vil medføre er overhovedet ikke tænkt igennem. Det må være et krav at Tudsemindevej lukkes helt for uvedkommende trafik, og adgangsvejen kun blive via Gl. Køge Landevej. Og så skal der etableres tilstrækkelige parkeringsmuligheder som ikke belaster selve Valbyparken. Desuden kan man frygte at der bliver et øget publikumnspres på Tippen. Jeg er meget skeptisk over for dette badestrandsprojekt som ikke er ordentligt gennemtænkt, og er motiveret om at lave en nyt Bellevue i Valby. Dårlig ide.

  2. lokaludvalget - admin siger:

    Kære Søren

    Tak for din kommentar. Både Kgs. Enghave Lokaludvalg og Valby Lokaludvalg er meget opmærksom på netop de trafikale problematikker samt på hvordan både Tippen og Valby Parken indgår i projektet.
    Der kommer til at være borgerinddragelse og borgermøder på den anden side af sommerferien, så hold øje med vores hjemmeside og facebook.

    Bh Christine/ Sekretariatet

Skriv en Kommentar