www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Borgerpanel

Lokaludvalget vil gerne høre om dine holdninger til Sydhavnens udvikling og aktuelle sager i lokalområdet. Derfor har vi lanceret Sydhavnens digitale borgerpanel, der skal styrke dialogen mellem lokaludvalget og Sydhavnens beboere.

Giv din holdning til kende og styrk Sydhavnens stemme udadtil

Kgs. Enghave Lokaludvalg er høringspart, når centrale forvaltninger og rådhusets politikere skal foretage beslutninger om udviklingen i bydelen. Her er det vigtigt, at lokaludvalget så vidt muligt taler bydelens stemme, og borgerpanelet vil i dette regi blive et centralt værktøj. Borgerpanelet kan nemlig sikre, at lokaludvalget nemt kan høre Sydhavnens borgere om aktuelle emner, der vedrører bydelen.

Kgs. Enghave Lokaludvalg administrerer borgerpanelet og planlægger 3-5 spørgeskemaundersøgelser om året, hvor lokaludvalget vil spørge ind til dine holdninger til aktuelle sager i lokalområdet og bydelens udvikling. I sidste ende vil disse svar blive sendt videre til rådhusets politikere.

Tilmeld dig nu!

Tilmeldingen sker via et spørgeskema, hvor du både skal oplyse din mailadresse og svare på nogle baggrundsspørgsmål. Hvis du havde bopæl i Sydhavnen ved lanceringen, har du modtaget et invitationsbrev med et tilmeldingslink via e-boks.

Du kan dog også tilmelde dig via linket nedenfor:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=4KFT3XZH3NCK 

Når du har svaret på spørgsmålene, er du automatisk tilmeldt borgerpanelet. For fremtiden vil du få tilsendt spørgsmål til den mail, du angiver. Du kan kun tilmelde én person per mail. Du kan til enhver tid framelde dig borgerpanelet ved at skrive til vores hovedpostkasse: kgsenghavelokaludvalg@okf.kk.dk.