www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Jul i det gamle posthus og på Mozarts Plads
UDGIVET nov 2015 23

Sæt et stort kryds i kalenderen den 29. november, når adventstiden i Sydhavnen indledes på Det Gamle Posthus og Mozarts Plads.

Hjerteflet, julegrød og grantræer med lys i

Kgs. Enghave Lokaludvalg, SydhavnsCompagniet, AKB og Områdefornyelsen Sydhavn sørger for at Sydhavnen bliver mæt af julestemning og risengrød, når Det Gamle Posthus og Mozarts Plads lægger planker og græs til årets første officielle juledag.

Eftermiddagen begynder med julestue i det gamle posthus på Borgbjergvej. Her kan du lave din egen julepynt af genbrugsmaterialer og udforme din egen juledekoration og komme i den rette julestemning.

Bagefter er der juleoptog fra posthuset på Borgbjergsvej til Mozarts Plads, hvor juletræet bliver tændt. Her kan du få en skål risengrød og skylle ned med gløgg (alkoholfri) og lidt julet underholdning.

Program for første søndag i advent

Kl. 13.30-15.30 – Julestue i det gamle posthus på Borgbjergvej
Kl. ca. 15.30 – Juleoptog fra posthuset på Borgbjergsvej til Mozarts Plads
Kl. 16-17 – Juletræet bliver tændt på Mozarts Plads


1 Kommentar

  1. Lonni siger:

    Kan man købe gran mv. Til dekoration hos jer ell medbringer man selv materialer. God jul

Skriv en Kommentar