www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Karens Dag: Sæt kryds den 29. august
UDGIVET jul 2015 24

Kommer du til Karens Dag i år? Glæd dig til en skøn dag med en masse forskellige aktiviteter sammen med kulturhuset, Områdefornyelsen og Lokaludvalget, der alle deltager. Der bliver dans, quiz, loppemarked og udsigt til en dejlig dag med venner, naboer og nye bekendte. 

Kgs. Enghave Lokaludvalg er som altid med på Karens Dag, så vi kan hilse på alle jer fra Sydhavnen og få en sludder om, hvad du synes, lokaludvalget skal arbejde for i vores bydel. Følg med her på siden og på Facebook, hvor vi skriver nærmere om, hvilket tema vi tager med på Karens Dag.

Den nye Områdefonyelse i Sydhavnen deltager selvfølgelig også på dagen. Områdefornyelsen flyttede ind på Karens Minde i juni, hvor de holdt housewarming og præsenterede styregruppen og medarbejderne fra Områdefornyelsens sekretariat. Kom forbi den 29. august, hvor du kan hilse på flere af dem.

Børnekulturstedet, Karens Minde Kulturhus og Sydhavnens Bibliotek indbyder alle børn og familier til sansebombardement og kreative udfoldelser, når de slår dørene op for Kultur for en tudse og Karens Dag. Der er i øvrigt Kultur for en tudse fra den 25-29. august.


Skriv en Kommentar