www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Kom med på guidede cykelture i Sydhavnen
UDGIVET jun 2016 03

I anledning af Havneringen, vores fine cykelkort og den tilhørende audioguide, har vi sammensat en sommer med guidede cykelture til dig i Sydhavnen!

Oplev Sydhavnens forandring fra industrihavn til en ny bydel med moderne arkitektur. Herfra går turen via den gamle Sluse, rækken af levende gamle bådeklubber, naturområdet Tippen, kolonihaverne, kulturhuset Karens Minde og slutter i Sydhavnens gamle arbejderkvarter.

Turen går til…

På turen hører du om hvornår Teglholmen og Sluseholmen blev anlagt, om havnen og holmenes industrivirksomheder gennem tiderne. Du ser resultaterne af Københavns moderne byplanlægning og passerer Sydhavnens charmerende og mindre planlagte havneområder. Du hører fuglesang når turen snor sig gennem den tidligere skrotplads Tippen, som i dag er en naturperle med et usædvanligt rigt plante- og dyrerige. Og vi træder forbi kulturhuset Karens Minde og gennem Sydhavnens lokale strøggader.

Mødested: Teglholmsbroen, Teglholmens Sydkaj
Slutsted: Ved Anker Jørgensens bolig ved Sydhavns Plads (Borgbjergsvej 1).

Datoer
Søndag d. 12. juni med Annemarie Holm
Søndag d. 19. juni med Harry Ottosen
Lørdag d. 16. juli med Annemarie Holm
Søndag d.  7. august med Harry Ottosen
Søndag d. 11. september med Annemarie Holm

Alle turene starter kl. 13 og varer ca. to timer.
De er gratis og tilmelding er ikke nødvendig, men der er maksimum plads til 35 deltagere.

Hør audioguide og download cykelkortet, der går på tværs af Kgs. Enghave og Vesterbro


Skriv en Kommentar