www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
UDGIVET aug 2019 22

 

Onsdag d 28 august kl 16.00-18.00 er der bydelsdebat i Jernbanebyen, og vi opfordrer alle interesserede til at deltage.

Jernbanebyen grænser op til Sydhavnen – derfor vil udviklingen af Jernbanebyen også have stor betydning for beboere i Sydhavnen med potentiale for nye tilbud og institutioner. Vi opfordrer derfor alle, hvad enten du har en mening om udviklingen eller bare er nysgerrig, til at deltage.  På mødet kan du dele dine ideer og forslag med Københavns politikere og gå på opdagelse i et historisk område af København, du måske aldrig har set før.

Program:
16.00: Velkomst ved overborgmester Frank Jensen
16.10: Dialog og paneldebat med overborgmester Frank Jensen, stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen og kultur- og fritidsborgmester Francisca Rosenkilde og grundejerne DSB Ejendomme og Freja ejendomme
16.40: Stil spørgsmål og mød Københavns Kommune samt DSB Ejendomme og Freja ejendomme
17.00: Rundvisning i Jernbanebyen med Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg, Søren Eilersen fra Aarstiderne samt DSB Ejendomme og Freja ejendomme
18.00: Tak for i dag

Det koster ikke noget at være med, men tilmelding er nødvendig. Meld dig til på https://bit.ly/2H8aYzI

Udviklingen af Jernbanebyen er en del af Københavns Kommuneplan 2019, der kommer i offentlig høring fra slutningen af august til den 21. oktober 2019, hvor bydelsdebatten er en del af flere arrangementer, du kan deltage i.

Læs mere på www.kp19.kk.dk. Du kan også dele din mening om kommuneplanen på www.blivhoert.kk.dk