www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Kulturhavn ved Slusen i Sydhavnen
UDGIVET aug 2015 03

Den 7.-9. august 2015 kan Kulturhavn festivalen fejre 15 års fødselsdag. Det fejres med et program spækket med aktiviteter og kulturelle oplevelser i Københavns Havn. Oplev et levende og unikt miljø ved Sluseholmen med et flydende klubhus, røde bådskure, motorbåde, kajakbro og liv på havnekajen. 

Til Kulturhavn i Sydhavnen kan du i år møde Badekompagniet Sluseholmen, Kulturværkstedet Dagmar, Lokalhistorisk Forening, Havnebadet Koralbade og Bådklubben Valby ved Slusen. Også er Copenhagen Street Food også at finde på havnekanten.

Kulturhavn er Danmarks største kultur- og havnefestival, der hvert år indtager Københavns Havn i løbet af den første weekend i august. Læs mere om Kulturhavn

Familiehygge og stemningsfuld lounge

I Sydhavnen er Havnebadet og den flydende bådklub omdrejningspunktet for børneworkshops, leg og familiehygge. Du kan også læne dig tilbage og nyde musikken og det fantastiske vue over havnen fra Kulturhavns “SluseLounge”. Igen i år kan du også komme på guidet sejlads gennem Slusen til Kalveboderne. Turene fra Slusen, rundt om Kalveboderne og retur fra Hvidovre er gratis, fordi de er finansieret af lokaludvalgene fra Kgs. Enghave og Valby. Bådene sejler fra kajen ved Koralbadet på Ben Websters Vej. Guider er Steen Eriksen og Paul-Erik Lind fra Kgs. Enghave Lokaludvalg, og Ebbe Bay, Valby Lokaludvalg.

Sejlplan:
Fredag 7. august kl. 17: Paul-Erik Lind
Fredag 7. august kl. 19: Ebbe Bay
Lørdag 8. august kl.12: Steen Eriksen
Lørdag 8. august kl.14: Steen Eriksen
Lørdag 8. august kl.16: Paul-Erik Lind
Lørdag 8. august kl.18: Paul-Erik Lind
Søndag 9. august kl. 12: Steen Eriksen
Søndag 9. august kl. 14: Ebbe Bay
Søndag 9. august kl. 16: Ebbe Bay

Åbent hus i Bådklubben Valby

Bådklubben Valby vil bl.a. have aktiviteter på land for børn og voksne, med fokus på det sociale klubliv, sikker og tryg sejlads, herunder kampen mod vanvidssejlads. Nyd den sydlige havns attraktioner og puls, især det særlige ved sluseområdet. Bliv klogere på en maritim oase i storbyens Sydhavn. Få en sludder med os omkring klubhuset, i vores instruktionsbåd eller ved bådskurene. Hygge med mad, musik og maritime aktiviteter.

Kgs. Enghave Lokaludvalgs Kulturhavnspulje har støttet Kulturhavn og de lokale foreninger under Kulturhavn 2015.

BKV kulturhavn

Klik på billedet for større version

Kulturhavn Program 2015-1

Klik på billedet for større version

Kulturhavn Program 2015-2

Klik på billedet for større version

 

 

 


Skriv en Kommentar