www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Lancering af Havneringen
UDGIVET maj 2016 12

Optog med alle mulige slags cykler, havkajak i kanalen, fiskeri på slusen, pestofremstilling af ramsløg fra fælleden, svømning i havnebadene, udstillinger, børneteater og cykelkoncerter – ikke mindst gratis guidede cykelture.

Der kommer til at ske en hel del, når den nye gang-, løbe- og cykelrute omkring havnen indvies søndag d. 29. maj fra kl. 11.00.

Ikke mindst vil Paul Erik Lind fra Kgs. Enghave Lokaludvalg stå for en guidet cykeltur, og i dagens anledning er der en spritny udgave af Lokaludvalgets cykelkort klar til uddeling.

På turen kan du opleve Sydhavnens forandring fra industrihavn til en ny bydel med moderne arkitektur. Du kan høre om de store virksomheder bag gadenavnene: Frederiksholm Teglværk, B&W’s støberi, skibsværfter og bilfabrikker. Voldsomme sabotageaktioner under besættelsen kommer også med i fortællingen. Vi slutter med en lille afstikker til den skønne Fiskerihavn, naturområdet Tippen og det romantiske kulturhus Karens Minde.

Tid: 29. maj kl. 13 til ca. 15.
Start: Ved havnebussen ved Teglholmsbroen, Alliancevej.  Slut: Karens Minde kulturhus, Wagnersvej 19.
Turen er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere om dagens program her.

I løbet af sommeren, vil Lokaludvalget stå for flere guidede cykelture i Sydhavnen.
Find datoerne her.

Foto: Lasse Grosbøl


Skriv en Kommentar