www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Lokaludvalget på Karens Dag
UDGIVET aug 2015 14

Kgs. Enghave Lokaludvalg deltager vanen tro med en bod på Karens Dag den 29. august på Karens Minde. Kig forbi vores pavillon og tal med lokaludvalget om bl.a. Metro til Sydhavnen og Kommuneplan 2015. 

Sammen med Brug Folkeskolen inviterer lokaludvalget inden for i pavillonen til nogle gode snakke om, hvad der sker i Sydhavnen. I år har vi fokus på Metro til Sydhavnen, borgerinddragelsesprojektet ”Sammen om Byen” og Kommuneplan 2015. Der sker en masse i Sydhavnen og lokaludvalget kan med garanti hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål.

I Brug Folkeskolens del af pavillonen står Marianne Kjær klar til at fortælle og forklare om de lokale folkeskoler og du kan også deltage i en quiz udfærdiget til dagen.

Du kan finde Kgs. Enghave Lokaludvalg og Brug Folkeskolen i vores pavillon fra klokken 12-16 under Karens Dag ved siden af Områdefornyelsen.

Udover at få en sludder med Lokaludvalget, Brug Folkeskolen og Områdefornyelse Sydhavn, kan du også finde loppefund, sige hej til ponyerne ved Børnenes Dyremark, prøve kræfter med yoga og dans og lytte til dejlige toner i Dansepavillonen. Og så er der i øvrigt også Kultur for en tudse for børnene.

Læs mere om Karens Dag på Facebook

Vær med til at måle partikelforurening

Lokaludvalgene og Miljøpunkterne på tværs af København hjælper i september Miljøstyrelsen med indsamling af data om partikelforurening i København. Projektet bygger på data indsamlet af borgerne – en tilgang til dataindsamling, der også er kendt som citizen science. Du kan være med til at måle partikelforureningen ved at måle partiklerne i luften med add-on på din iPhone alle skyfrie dage i september i Sydhavnen. Du får udleveret en måle-dims til at sætte på telefonen, og så skal du blot installere en app. Du får det hele forklaret i lokaludvalgets pavillon, hvor du kan tilmelde dig projektet.

Når målingen er foretaget sendes de indsamlede data sammen med telefonens geografiske placering til forskerne i Holland, der bruger dem til at danne kort over partikelforureningen.

 Læs mere om projektet og hvornår du ellers kan hente en måler, hvis du vil deltage.


Skriv en Kommentar