www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Morten Kabell lyttede til Sydhavnen
UDGIVET jun 2015 08

Den 27. maj var borgmesteren forbi Karens Minde, hvor cirka 30 borgere havde taget imod invitationen til at stille spørgsmål og rejse emner inden for hans fagområde til Lyttemøde.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) afholder i øjeblikket lyttemøder rundt omkring i Københavns bydele. Den 27. maj var borgmesteren forbi Karens Minde, hvor ca. 30 borgere havde taget imod invitationen til at stille spørgsmål og rejse emner inden for hans fagområde.

Normalt bruger politikerne meget tid på at tale, men det lykkedes Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) at tie stille fra tid til anden og lytte til, hvad de fremmødte havde af spørgsmål.

Der blev bl.a. stillet spørgsmål vedrørende den støjdæmpende asfalt, som lokaludvalget havde været med til at få bevilget til de meget trafikerede veje i området, men som var blevet anvendt til reparation af bl.a. Vasbygade, hvor der ikke bor nogen borgere. Det blev også diskuteret, hvordan noget af den tunge trafik kan ledes uden om Sydhavnen. Der blev også stillet en del spørgsmål til fredningssagen vedrørende Tippen, og til muligheden for at få flere grønne projekter til bydelen, bl.a. et regnvandsafledningsprojekt på Karens Minde.

Morten Kabell svarede på de spørgsmål, han kunne svare på, og lovede at komme med uddybende svar på de resterende spørgsmål på hans hjemmeside.

 

IMG_3222 IMG_3221


Skriv en Kommentar