www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
National skraldeindsamling på Tippen
UDGIVET apr 2018 26

Solskin fra oven og både lokale, kendte ansigter og folk fra udlandet, der besøgte Tippen for første gang, hjalp med at samle over et ton affald ind til den nationale affaldsindsamling søndag den 22. april.
Dagen bød på rigtig god stemning blandt de fremmødte og et meget tilfredsstillende  arbejde med at fjerne alverdens skrald fra Sydhavnstippen. Naturplejegruppen og 73 sæt ivrige og arbejdsomme hænder resulterede i at Tippen blev befriet for over et ton affald på den Nationale affaldsdag  søndag den 22. april.

Alle jer der hjalp, kan være rigtig stolte af jeres indsats. I Københavns Kommune er der i alt samlet 6497 kg. ind, så det er et meget flot resultat, I har været med til at skabe.

Der var bl.a. folk fra CPH Volunteers, SydhavnsCompagniet og den lokalt funderede facebookgruppe der deltog på dagen foruden forbipasserende, turister og andre glade, hjælpende hænder.

Stor tak til alle for hjælpen! Se flere billeder på vores instagramprofil

Læs mere om resultaterne fra affaldssamlingen i hele Danmark på Dansk Naturfredningsforenings hjemmeside


Skriv en Kommentar