www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Præsentation af den nye kirke i Sydhavnen
UDGIVET feb 2017 15

Hvis du er interesseret i arbejdet og planlægningen af og med den nye kirke på Teglholmen, så kom forbi lokaludvalgsmødet den 23. februar, hvor arbejdet bliver præsenteret.  

Bydelsplanlæggeren fra Byplan Vest kommer og fortæller lokaludvalget om det forestående projekt på Teglholmen. Du kan også lytte med på oplægget. Mødet finder sted i Karens Minde Kulturhus i ABC-lokalet på første sal oven på caféen. Kl 19.00 er der Borgernes tid, hvor du kan komme til orde, hvis du vil tale med lokaludvalget om et konkret projekt eller noget aktuelt i bydelen. Efterfølgende er der oplæg om den nye kirke i Sydhavnen fra cirka kl. 19.15 til 20.00

På hjemmesiden for Sydhavn Sogn skriver de:

Den nye kirke skal samle et meget stort sogn, så for os er det vigtigt at placere kirken så centralt som muligt. Samtidig er det afgørende, at kirken er let at komme til, også for folk uden for sognet. Vi har en del arrangementer, som er relevante for alle københavnere og med metroen lige om hjørnet, kan det vist ikke blive nemmere”, udtaler menighedsrådsformand Lone Rasmussen.

Kirkegrunden har vand til to af siderne, så der bliver rig mulighed for fx at sejle et brudepar til kirken i båd. Grunden flankeres på den ene side af Man Diesel-fabrikken og lige i nærheden ligger Skolen i Sydhavnen, daginstitutioner, boligområder og den kommende metrostation, så kirken kommer til at ligge et sted med masser af lokal aktivitet. Kilde

Læs mere om planerne på Tv2 Lorrys hjemmeside og på Arkitektforeningens hjemmeside


1 Kommentar

  1. Bendt siger:

    Jeg kan læse at der først er at møde med præsentation af kirkeprojektet. Herefter kl 19:00 kan borgerne komme til orde.
    Men hvis man nu gerne vil høre noget om kirkeprojektet, hvornår starter det så?

Skriv en Kommentar