www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Stolte traditioner får moderne rammer
UDGIVET apr 2015 22
­

Et af landet første foreningsdrevne beboerhuse, Kvartershuset i Sydhavnen, bliver nu moderniseret. Vinderen af den netop afholdte totalentreprisekonkurrence blev et team bestående af CC Brun Entreprise, Dorte Mandrup Arkitekter og Steensen Varming. Vinderprojektet, der bl.a. giver Kvartershuset en helt ny og markant indgangszone, skal også bidrage til et løft af bydelen.

­

Stolte traditioner får moderne rammer

Kvartershuset ligger i Sydhavnen, som har dybe historiske rødder i den københavnske arbejderbevægelse. Der er stolte traditioner i Sydhavnen for politisk engagement, foreningsliv, fælleskab og solidaritet, og Kvartershuset, der er et af landet første foreningsdrevne beboerhuse, er en væsentlig del af den historie.
­

Moderniseringen af Kvartershuset er en mulighed for at fejre kvarterets og fælleshusets historie – og samtidig bringe det ind i det nye århundrede.

”Leder Susan Hedlund, Kvartershuset, siger: Jeg er utrolig glad og stolt over at kunne stå i spidsen for et så omfattende udviklingsprojekt. Et projekt, der kan være medvirkende til at blive samlingspunktet for det nye og gamle Sydhavnen. Vi vil i Kvarterhuset gerne medvirke til at skrive en ny historie, der kendertegner området. Hvor bydelens værdier også bliver bevaret i fremtiden. Den omfattende ombygning giver i den grad håb for Kvartershusets fremtid. Vi har i flere år ønsket bedre adgangsforhold til huset, og med vinderprojektet bliver denne store opgave løst på en kreativ og respekt fuld måde.”

Læs den fulde pressemeddelelse hos Realdania


Skriv en Kommentar