www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap
Sydhavnshistorier!
UDGIVET jul 2012 02

Kom med til åbningen af Sydhavnshistorier den 4. juli kl. 16-20!Slå dig ned i de to interaktive hængesofaer og lytte til fortællingen af Sydhavnshistorier. Projektet ”Sydhavnshistorier” finder sted i de næste to måneder, og det er et led i udviklingen af Mozarts Plads som centrum for Kgs. Enghave. Lige nu står Mozarts Plads med frisk græs, og dertil kommer der også loppemarkeder hver lørdag.

»Om pladsen gælder det jo, at der er behov for at arbejde med både de fysiske rammer og mulighed for flere aktiviteter. Men da der nu spøger en plan om, at en metrostation engang efter år 2020 skal lægges på selve pladsen, så kan der ikke angives nogen bestemt rækkefølge for udviklingen. Det er imidlertid vigtigt, at de sociale tiltag fortsætter. Her kan nævnes, at socialforvaltningen tager sig af de hjemløse, og Det Grønlandske Hus har en opsøgende virksomhed over for grønlænderne. Og vi er også opmærksomme over for, at der sælges hash og hårde stoffer på pladsen. Det finder vi yderst beklageligt, men indgreb på dette område må politiet stå for «, siger Steen Eriksen fra Lokaludvalgets arbejdsgruppe om Mozarts Plads til Kgs. Enghave-bladet.

Du kan læse mere om Lokaludvalgets visioner for pladsen her.