Udsatte borgere i byrummet

Vi er meget optaget af sameksistens og rummelighed i bydelen.

Plads til alle i bydelens offentlige rum

Sydhavnen er den bydel i København, der siden årtusindeskiftet er vokset mest. Det er fortsat en bydel i vækst, hvor boligområder skyder op i bydelen, og nye borgere bliver en del af bydelen. Det har derfor gennem flere år været aktuelt i Sydhavnen at finde en måde hvorpå udsatte borgere – særligt de som optager bydelens offentlige pladser såsom øldrikker-fællesskaber – og øvrige borgere kan sameksistere i bydelen, uden at der opstår konflikt mellem parterne. Vi har derfor et særligt fokus på bydelens offentlige pladser. Det er vigtigt at have vedvarende fokus på sameksistens og den særlige mangfoldighed, der præger bydelen.

I den generelle borgerpanelundersøgelse er ”Social ulighed og udsatte borgere” et område, der scorer højt, når borgere skal vælge hvilke fokusområder, der optager dem.

Hvordan vil vi arbejde for dette?

Vis alle

Aktørnetværket omkring Den Grønne Plads

Være aktiv i aktørnetværket, der samarbejder på tværs om udsatte i byrummet, Den Grønne Plads.

Forlænge lejeaftalen for Den Grønne Plads

Arbejde for at forlænge lejeaftalen for Hørdumsgade-arealet, Den Grønne Plads (udløber 2024).

Samarbejde med forvaltninger og borgere

Styrke det politiske fokus ved at samarbejde med forvaltninger, og med borgerinddragende tiltag i Sydhavnen.

Aktiviteter på metroforpladsen ved Mozarts Plads

Samarbejde mellem lokaludvalgets Kulturudvalg og Socialudvalg samt relevante aktører om sociale og kulturelle aktiviteter på metropladsen, når den åbner.

Fokus på Lorterenden og den ukrainske pavillonby

Have særlige fokus på fremtiden vedrørende Enghave Kanal, også kaldet Lorterenden, samt den kommende ukrainske pavillonby på Sydhavnstippen.