Der er begrænsede puljemidler tilbage i Kgs. Enghavepuljen

Hvert år får vi en pulje penge til lokale aktiviteter. I 2023 har vi allerede uddelt rigtig mange af disse midler, og det er nu, hvis du vil sende os en ansøgning om at få del i de sidste midler i puljen.

Bevilget næsten en million kroner i 2023

I løbet af 2023 har vi fået rigtig mange gode ansøgninger, og vi har næsten allerede bevilget en million kroner til arrangementer og projekter her i Sydhavnen gennem Kgs. Enghavepuljen. Det betyder, at der er begrænsede midler tilbage i puljen. 

Der er begrænsede midler tilbage i Kgs. Enghavepuljen

Så hvis du skal nå at søge om støtte til fedt projekt i efteråret, inden Kgs. Enghavepuljen løber helt tør for penge, så anbefaler vi, at du sender os din ansøgning inden næste ansøgningsfrist torsdag den 20. juli kl. 23.59. Sekretariatet holder sommerferielukket fra den 1. juli, så hvis du har brug for rådgivning eller sparring ift. din ansøgning, så grib fat i os i denne uge. 

Julepuljen

Hvis du derimod går med tanker om at lave juleaktiviteter i Sydhavnen, så kan du søge vores Julepulje, hvor vi har reserveret 40.000 kr. til juleaktiviteter i bydelen. Der er ansøgningsfrist onsdag den 20. september kl. 23.59.

Se hvordan du søger støtte her